Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
September 2002
Bibliotekspenge - start forfra
Afskaf biblioteksafgiftens rådighedssum for grammofonplader og tænk den samlede danske støtte til musik helt forfra
CulturCommentar:
Biblioteksafgiftens rådighedssum for grammofonplader startede som en beskeden kompensation og anerkendelse af, at der skam også var musik på bibliotekerne. Juridisk har man forsøgt at lave et støttesystem, som skulle minde om forfatternes bibliotekspenge. En af forskellene er, at musikken er svær at sætte sproggrænser for og derfor har også udenlandske kunstnere ret til at søge om bibliotekspenge.
Men ingen lovgiver har reelt ønsket at udenlandske musikere skal få bibliotekspenge. Og det bliver særlig grotesk, når udenlandske forfattere ikke kan få en øre. Tænk, hvilke litterære rigdomme vi kunne få tilgang til, hvis forlag kunne "medtænke" bibliotekspenge til udenlandske lyrikere. Hvorfor skal Dire Straits få bibliotekspenge, når nobelpristagere som Gao Xingjian, Wislawa Szymborska eller Seamus Heaney ikke kan få en øre?
Lov følge?
Rådighedssummen er overset i diskussionerne om biblioteksafgift. Hvert år gør dagbladene et stort nummer ud af, hvilke forfattere som får flest penge. Den top ti liste Søndag Aften offentliggør denne gang er os bekendt første offentliggørelse af navne fra rådighedssummen.
Nedskæringerne i biblioteksafgiften i finansloven for 2002 ramte naturligvis også musikerne. Men diskussionen om forfatternes penge overskyggede alle andre områder. Det udvalg, som snart afgiver en rapport om bibliotekspengene, har også kun beskæftiget sig med beregningen for forfatterne.
Når rådighedssummen for grammofonplader for 2001 uddeles i oktober 2002, vil uddelingen foregå i strid med finansloven for 2002. Udvalget, der uddeler rådighedssummen, vil fortsætte med en mindstegrænse på 100 kr. Det juridiske problem er, at den omdiskuterede tekstnote i finansloven for 2002 med minimumsbeløb på 5.000 kr omfatter hele biblioteksafgiften, også rådighedssummen. I det hastværk, der var med finanslov 2002, overså man rådighedssummen, ingen har reelt forestillet sig, at minimumsbeløbet skulle være 5.000 kr. for musikken. Musikken blev nemlig ikke diskuteret.
Ud fra en argumentation om, at kun et fåtal af modtagerne af rådighedssum får over 5.000 kr vil man begå brud på finansloven. 18% af rådighedssummens modtagere fik over 5.000 kr. i 2001. 24% af de berettigede til den almindelige biblioteksafgift fik over 5.000 kr. i 2002. Forskellen mellem 18% og 24% vil af beregninsgtekniske årsager endda blive mindre. Ud fra tallene er det således vanskeligt at argumentere for et lovbrud.
Men de politiske realiteter er, at ingen har forestillet sig at 5.000 kr. grænsen skulle gælde musik. Kulturministeriet vil derfor foretrække en støtte i strid med Finansloven fremfor (ny) alvorlig offentlig strid med 1.400 vrede musikere.
I finanslovsforslaget for 2003 er fadæsen rettet. Her er bundgrænsen på 5.000 kr. præciseret, som en del af den almindelige (forfatter-) biblioteksafgift. Denne bundgrænse kan man iøvrigt forvente ændret gennem det lovforslag som fremsættes i løbet af efteråret.
Start forfra - tænk stort
Statsbiblioteket er igang med at digitalisere hele den danske musik. Om få år vil der derfor være en mulighed for adgang til et exceptionelt musikbibliotek online. Det er et spørgsmål om kort tid, før bibliotekerne vil bruge dette onlinebibliotek - og udfase CDerne. Den vanskelige hurdle vil bestå i at finde en velegnet måde at kompensere musikere og ophavsretshavere. Et af de mest sandsynlige svar vil være at basere kompensationen på en form for aftalelicens. Musikernes krav om kompensation vil få politikere til at svare: brugerbetaling. Vi vil få en helt sædvanlig kulturpolitisk debat om graden af brugerbetaling og graden af skattefinansiering.
Med i debatten kan man så passende tage VK-regeringens beslutning om loft for blankbåndsvederlag (se Søndag Aften Arkiv). De nuværende 5 mio kr i rådighedssum for grammofonplader er småpenge i sammenligning med de måske 200 mio, der vil blive diskuteret som samlet kompensation til musikere og ophavsretshavere.
Vi betaler gladeligt licens for adgang til TV og radio. De fleste vil med stor fornøjelse betale "licens" over skattebilletten for adgang til al dansk musik. Der kommer økonomiske stridigheder mellem kommuner og stat - spillet om sorteper. Den nuværende regering vil gøre klogt i at forberede denne diskussion ud fra de bredest tænkelige perspektiver og sikre at diskussionen ikke ender i den ørkesløse småsnak og hasteløsninger, som bibliotekspenge plejer at ende i.
